Hydro CIRCAL blev lanceret for et år siden. Det er et bredt sortiment af højkvalitetsaluminium fremstillet af mindst 75 % genvundet materiale fra gamle byggevarer. I dag er CIRCAL en stor del af Hydros aluminiumsportefølje, og med tanke på den stigende efterspørgsel efter produkter med lavt kuldioxidudslip er CIRCAL et vigtigt materiale til WICONA’s vinduer, døre og facader. Over 100 store byggeprojekter er blevet gennemført, siden Hydro CIRCAL blev lanceret. WICONA har leveret facader, vinduer og døre til projekter, der spænder fra 10 til 400 tons aluminium.
”Denne milepæl fremhæver det potentiale, som aluminiumprodukter med lavt kuldioxidudslip har i byggebranchen. Med et skarpt fokus har vores team sikret og leveret løsninger til en lang række forskellige byggeprojekter. Vi har også flere interessante projekter i støbeskeen”, siger Henri Gomez – Head of Building Systems, Hydro. Byggebranchen står i dag for cirka 40 % af kuldioxidudslippene, og i takt med et øget fokus på bæredygtighed, både fra branchens, investorernes og regeringernes side, er bæredygtighed blevet en naturlig del af aktiviteterne. Hydro CIRCAL produceres af 75 % genvundet aluminium og giver dermed en markant reduktion af energiforbruget uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Global efterspørgsel
WICONA har sammen med Hydros øvrige varemærker vundet store projekter i 10 lande på 2 kontinenter. For miljøet indebærer dette en reduktion på 25.000 tons kuldioxidudslip, i forhold til hvis man havde valgt standardaluminium til projekterne. Virksomheden har ved hjælp af teknologi og innovation styrket sin konkurrenceevne på markedet takket være aluminium med lav CO2-belastning. ”Fra blomstrende forretningsknudepunkter til total renovering af ikoniske bygninger – spændvidden i projekterne er enorm. Vi har kunnet påvise, at det er muligt at bruge aluminium genvundet af udtjente produkter og markant sænke energiforbruget uden at gå på kompromis med kvaliteten”, siger Henri Gomez – Head of Building Systems, Hydro.
Hydro CIRCAL
• Hydro CIRCAL er en stærk, let og korrosionsbestandig ekstruderingsbarre, som kan produceres til en lang række forskellige profiler, der er særligt velegnede til byggeprojekter.
• Hydro CIRCAL er fremstillet af mindst 75 % genvundet aluminium fra tidligere byggevarer, f.eks. døre og vinduer der er blevet afmonteret fra gamle bygninger.
• Fra udtjente byggevarer som for eksempel vinduer og døre.
• Med genvundet aluminium reducerer vi markant energiforbruget allerede i produktionsfasen uden at gå på kompromis med kvaliteten.
• Ved at anvende den mest avancerede teknik i branchen kan vi levere den højeste andel af genvundet aluminium, som findes på markedet i dag.
• Desto højere indhold af genvundet aluminium, desto mindre CO2-belastning.
• Hydro aluminium er certificeret iht. standarderne ASI Performance og ASI Chain of Custody for at dokumentere, hvor aluminiumprodukterne kommer fra, samt at produkterne er fremstillet ansvarsfuldt gennem hele værdikæden.
© Dark arkitekter/Luxigon (Økern Portal, Norway)