WICONA leverer produkter, der bidrager til fremtidens grønne byer
2021-01-25

Fremtidens byer vil sandsynligvis blive formet af ideer snarere end af mennesker. Innovation er nøglen, og bæredygtighed vil helt sikkert være en af branchens grundlæggende byggesten. Det forventes, at mere end 75 % af jordens befolkning i 2050 vil bo i byer. I tal er det over 6 milliarder mennesker. Nøgleaktørerne i fremtidens byplanlægning er arkitekter og designere, som skal udvikle innovative og bæredygtige løsninger, der kan bidrage til et smartere og mere cirkulært samfund.

Som vi allerede ved, tegner byggesektoren sig for 40 % af kuldioxidudslippene. Når det gælder omstilling til en cirkulær økonomi, er den store udfordring, at mange af materialerne fra nedrivning og renovering enten ikke er egnede til genbrug, eller at der simpelthen ikke er tilstrækkelig information om materialerne. Som et første skridt i omstillingen til en cirkulær økonomi skal der skabes og distribueres omfattende information om materialer. Dagens information om kvaliteten af genvundne materialer er mangelfuld og i nogle tilfælde nærmest ikke-eksisterende.

Den Europæiske Union opstillede en række mål for genvinding og affald, hvoraf det ene var at ”genvinde 70 % af bygge- og nedrivningsaffald i 2020 og dermed lukke produktets livscyklus gennem udvidet genvinding og anvendelse.”

Materialer og ressourcer bør bevares i økonomien så længe som muligt – den gamle vane med ”brug og smid væk” føles ikke længere relevant. Med en cirkulær tilgang til arkitektur kan byggesektoren stille krav til og reducere miljøbelastningen. Bæredygtighed kræver en ny tankegang – WICONA omsætter disse tankemåder til praksis ved som standard at tilbyde facader, vinduer og døre i aluminium, der er genvundet fra tidligere byggeprodukter. Noget der bidrager til et lavere CO2-udslip og dermed en lavere klimabelastning.

”Vi kan levere et materiale, hvor vi garanterer mindst 75 % genvundet materiale fra udtjente byggevarer,” siger Jörgen Persson fra WICONA.

Bæredygtighed opfattes ikke længere som en omkostningsforøgelse. For at holde sig på forkant i branchen benytter virksomheder sig af bæredygtighed som en værdiforbedring.

Læs mere om WICONA’s bæredygtige løsninger her

Projekt i filmen: Økern Portal - Arkitekt: DARK Arkitekter og Sthlm Ny 01 - Arkitekt: Sauerbruch Hutton, hovedentreprenør: SKANSKA

KONTAKT OS

Leder du efter professionel råd? Har du et forslag, du gerne vil dele med os? Kom i kontakt med ekspert ved at klikke på linket herunder.

Kontakt